FALKONERGARDENS GYMNASIUM OG HF-KURSUS

Med forudsigelser prøver mennesker at mindske uvisheden om fremtiden, så de kan handle bedre i nutiden. Grundlaget for forudsigel-ser kan være meget forskelligt: Nogle bygger på forventninger, visioner eller religiøse forestillinger, som da man i det antikke Græken-land søgte råd hos oraklet i Delfi. Andre bygger på avancerede videnskabelige modeller og omfattende dataindsamling, som når den moderne meteorologi prøver at forudsige vejret i morgen. Nogle forudsigelser handler om meget sammensatte fænomener som global opvarmning, mens andre drejer sig om konkrete forhold som antallet af hofteoperationer på danske hospitaler de næste ti år. Med naturvidenskabernes ekspansion og påvisning af naturlove blev der skabt et nyt grundlag for menneskers forudsigelser om fremtiden. Planeternes og kometernes bevægelser kan forudsiges med stor præcision, og på jorden bringes naturvidenskab i anvendelse til at varsle jordskælv, oversvømmelser og sneskred. Inden for naturvidenskab spiller forudsigelser en særlig rolle; her tester man hypoteser ved at se, om de kan forudsige fremtidige hændelser. I takt med at samfundsvidenskaberne er blevet inddraget aktivt i planlægningen af samfundets udvikling, anvendes de til at forudsige så forskellige forhold som befolkningens sammensætning, folketingsvalgets udfald og udviklingen i de offentlige udgifter. I industri og erhvervsliv anvendes forudsigelser til at kunne foregribe alt fra fremtidig kundeadfærd til investeringsbehov. Forudsigelser rummer imidlertid også usikkerhed. De bygger på indsamlede data fra fortiden og antagelser om samspillet mellem flere faktorer i fremtiden, og der er mange usikkerhedsfaktorer. Atomfysikken har endvidere påvist, at der på det atomare niveau findes fænomener, der principielt er uforudsigelige. Eksperimenter eller simulationer kan bidrage til at gøre forudsigelser mere sikre, fordi man kan afprøve konkrete teknikker og teoretiske modeller, før de anvendes i fuld skala. Viden om naturlove eller typiske træk ved samfun-det giver ingen garanti for kontrol over fremtiden. Statistik giver mulighed for at beregne og vurdere usikkerhedens størrelse. Hvor man i traditionelle samfund forholder sig til fremtidens uvished gennem skæbnetro og religion, bruger man i moderne samfund videnskabelig kalkulation af risici. Videnskabernes forestillinger om fremtiden står ikke alene. I litteraturen kan visioner om fremtiden udtrykkes i utopier og dystopier. En utopi peger frem mod en ønsketilstand, og en dystopi giver et skræmmebillede af fremtiden. Forskere, kunstnere og erhvervsfolk gør sig forestillinger om, hvordan teknologiske nybrud kan revolutionere vores dagligdag, og politikere kan have visioner om et bedre sam-fund. I religioner kan forestillinger om himmel, helvede, frelse og undergang være bud på, hvordan fremtiden vil forme sig for samfundet og det enkelte individ. I folketroen lever varsler, ritualer og besværgelser som måder at håndtere faren for fremtidig ulykke i bedste velgående. Kunsten er et frirum, hvor man kan diskutere og eksperimentere med fremtiden. Fantastiske genrer som fantasy og science fiction kan undertiden tage afsæt i forskellige videnskaber, men de er på ingen måde begrænset af en videnskabelig horisont, og de blander ofte fortid, nutid og fremtid.

Opgave A: Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hoved-områder.

Opgave B: Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder.

Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde.