Ekskursioner og studierejser  


En ekskursion er en undervisningsaktivitet, der foregår uden for skolen, og som omfatter læseplansbestemt stof. Ekskursioner, der ledes af en eller flere lærere for en klasse/et hold, kan vare fra nogle få timer til flere dage. Rejseudgifter til ekskursioner i Danmark bliver som regel betalt af skolen, undtagen udgifter til kortere rejser. Udgifter til ophold og forplejning i forbindelse med flerdages-ekskursioner betales af deltagerne selv. Ekskursioner til udlandet tilrettelægges med et bestemt fagligt formål. Programmet for udlands-ekskursionernes indhold skal godkendes af rektor, og emner fra rejsen skal opgives til eksamen.


I foråret 2011 rejste flere klasser til Island med støtte til rejsen fra midler i Nordplusprogrammet ”Det nordiske sprog og kulturfællesskab”. Billedet herunder er fra en tilsvarende tur i 2010.

Studeretningen med spansk har venskabsklasse i Barcelona. Vi har netop dette efterår haft besøg af en ny Maristas-klasse, og de nuværende 2a-elever skal til Spanien på studietur til næste år. Læs mere om forløbet frem til studierejsen sidste år for daværende 3a   

Nogle biologivalghold har for nylig været på ekskursion til Vadehavet.

I oktober 2011 var et par klasser i Istanbul.