Demokratiprojekt på Falko


Tirsdag d. 17. november er der kommunalvalg. Men bl.a. i Frederiksberg Kommune har unge i alderen 16-17 år en chance for vejledende at afgive deres stemme allerede fra d. 13. november på www.ungestemmer.frederiksberg.dk. 

Eleverne på Falko er godt forberedte til dette valg: I uge 43 kørte et demokratiprojekt for alle 1.g-klasser. Efter et indledende foredrag foregik det meste på et websted hvor elever havde roller som hhv. opstillede politikere, vælgere eller pressefolk. Se webstedet her 

Sidst på ugen stemte eleverne så på de opstillede kandidater. Resultatet af valget blev fremlagt i salen fredag middag med besøg af Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj. Det viste en typisk tendens ved kommunalpolitik, nemlig at borgerlister ofte står stærkt. Eleverne fik derefter mulighed for at stille spørgsmål til borgmesteren og foreslå indsatsområder de synes skal styrkes.



Jacob Gyldenkærne fra firmaet Aion var konsulent på projektet og præsenterer resultatet.




Borgmester Jørgen Glenthøj forklarer, mens rektor Kirsten Cornelius lytter




Ligesom Falko-eleverne




…både drenge og piger



Mathias 1c fik næstflest personlige stemmer og blev hyldet

Unge fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) der var medarrangører, og dele af lokalpressen var også til stede. Artikler i de to lokalaviser, samt et indslag i TV-Lorry kan ses her:

Rollespil om valget (fra Frederiksbergbladet d. 20.10)

Valget er dit (fra Lokalavisen Frederiksberg d. 22.10)

Falkolisten vandt ( fra Frederiksbergbladet d. 27.10)

Gymnasieelever på prøvevalg (fra Tv2 Lorry indslag d. 23.10 i 19.30 nyhederne)