Lysfest på falko   


Nu hvor vi nærmer os årets korteste dag, er det dejligt at fokusere på det lys der snart vender tilbage. Alle 1.g-klasser på Falko har arbejdet med emnet lys i deres først projekt i Almen Studieforberedelse:

Forløbet rummer arbejde med lys i fysik, dansk og de kreative fag. Foruden at træne par- og gruppearbejdsformen og høre helt grundlæggende om videnskabsteori, har eleverne lavet et praktisk projekt i deres kreative fag.

Viden om lys i fysisk forstand kombineret med danske digte hvori lyset har central betydning, blev fortolket i medieproduktioner, musikstykker, malerier, installationer og fotografier samt små performancestykker. Fredag d. 16. december kulminerede de to uger: Lærere og elever kunne se – og høre - hinandens lysende frembringelser!