MATEMATIK A - FILOSOFI B - FYSIK B

Vis timetal for studieretningen

Sammensæt studieretningen med valgfag



Denne studieretning er for dig, der er interesseret i, hvordan vi opnår viden om verdenen og samfundet. Med udgangspunkt i både naturvidenskab og filosofi ser vi på spørgsmål som:

Hvad er tid og hvordan har opfattelsen af tid udviklet sig? Kan man rejse i tiden?

Hvordan har vores verdensbillede ændret sig gennem tiderne og hvorfor?

Global opvarmning: Hvad er videnskab og hvad er misbrug af fakta?

Hvad er et argument? Hvornår er noget sandt?


Forskellige illustrationer af tidens væsen: Et ormehul og et billede af Dali.


Studieretningen er særlig fordi den kombinerer naturvidenskaben med filosofien. Vi ser altså både på, hvordan verden kan forstås fra de mindste byggesten til det største i universet, og derudover stiller vi de store spørgsmål, der bunder i, hvad vi i det hele taget forstår ved viden. Filosofi giver en god baggrund for arbejdet i alle fag både i og efter gymnasiet. Matematik og de naturvidenskabelige fag giver mange valgmuligheder efter gymnasiet.

Studieretningsfagene

Matematik (A)
Faget giver indføring i det sprog, der anvendes til at beskrive og modellere naturen, f.eks. i fysik.

Fysik (B)
Faget giver fortrolighed med samspillet mellem teori og eksperiment og åbner for en naturvidenskabelig tolkning af verden.

Filosofi (B)
Faget giver indsigt i menneskets erkendelsesmuligheder og bygger således bro mellem videnskaberne. Der arbej-des gennem diskussion og dialog med grundlæggende spørgsmål om den menneskelige eksistens samt etiske, moralske og æstetiske problemstillinger.

Det er desuden fastlagt, at elever på denne studieretning skal have kemi og naturgeografi.

Du kan læse mere om de enkelte fag under menuen UNDERVISNING .


Tværfaglighed og fordyelse

En del af undervisningen foregår på tværs af studieretningsfagene og fællesfagene, så vigtige temaer belyses fra forskellige sider. Eksempler på samarbejde mellem naturvidenskab og filosofi er nævnt øverst. Derudover vil vi inden for de naturvidenskabelige fag arbejde med emner som:

  • Hvad er de mindste byggesten, og hvordan er deres egenskaber?
  • Rumrejser: Hvor langt er vi nået, hvor langt kan vi nå?
  • Hvilke former for energiproduktion og -lagring kan fremtidens samfund anvende?
  • Er nanoteknologi fremtiden? Med nanoteknologien kan man styre verden helt ned på det atomare niveau.