Spørgsmål og svar om Team Danmark ordningen
Opdateret 18/1 2010


Hvilke fordele er der ved at gå i hele Team Danmark-klasser?

Efter gymnasiereformen er det vanskeligere at få den ønskede sammenhæng i uddannelsen, hvis man går et ekstra år i forhold til de øvrige elever i samme klasse. Dette skyldes især kravene om sammenhæng mellem fagene og de tværfaglige forløb i Almen Studieforberedelse. Samtidig er det en fordel, at de øvrige elever og lærerne har forståelse for de krav træning og konkurrence stiller til en idrætsudøver, og det bliver ofte nævnt, at det er interessant at lære om andre idrætsgrene. Team Danmark eleverne er fordelt på to særlige studieretninger samt i HF.

____________________________________________________________

Hvad sker der, hvis man holder op med eliteidræt?

Når man er startet på den 4-årige ordning, kan man fortsætte uanset idrætslig aktivitet.

____________________________________________________________

Hvorfor skal man have så mange timer det første halve år?

Vi har valgt at lade Team Danmark eleverne følge det samme grundforløb som andre (dog undtaget idræt) i første semester, fordi de så har mulighed for at vælge en anden studieretning og et 3-årigt forløb.

____________________________________________________________

SKAL man deltage i morgentræningen?

Ja - det er jo det der er ideen. Der er mødepligt til morgentræningen, hvis din idræt har morgentræning i Falko-regi.

____________________________________________________________

Hvordan tæller fravær ved Team Danmark-godkendte aktiviteter?

Hvis en aktivitet er anmeldt på et skema til Christina Teller og bliver godkendt, godskrives fraværet, dvs. det indgår ikke i den samlede fraværsprocent.

____________________________________________________________

Er der læge / fysioterapeut til rådighed?
Har man fri når man er skadet / skal til læge?


Sygdom og lægebesøg er underlagt de almindelige fraværsregler på skolen og er ikke TD fravær. Der er ikke særlig læge eller fysioterapeut knyttet til projektet, men nogle af idrætterne har læge / fysioterapeut i forbindelse med centrene.

____________________________________________________________

Er der bopæls-muligheder eller transporttilskud til de der kommer langvejs fra?

Der er ikke bomulighed knyttet til projektet. Der gives transporttilskud efter de almindelige regler, som gælder alle ungdomsuddannelser. Henvend dig på skolens kontor for yderligere information.

____________________________________________________________

Er der SU i 4.G uanset timetal?

Ja alle over 18 år er berettiget til SU i hele forløbet.

____________________________________________________________

Er der morgentræning for de idrætter der ikke er med i projektidrætterne?

Nej, der er ikke arrangeret morgentræning, men der er mulighed for at udnytte træningsfaciliteter. På længere sigt bliver der muligvis tilbudt grundtræning for TD godkendte.

____________________________________________________________

Skal man deltage i den almindelige idrætsundervisning?

Ja, man skal deltage i den almindelige obligatoriske idrætsundervisning. Grundideen er, at man kommer ud med en helt almindelig og dermed fuldt ligeværdig studentereksamen.

____________________________________________________________

Kan man få adgang til styrketræning / motionscentre?

Man kan få adgang til Falkonergårdens eget styrketræningslokale.

____________________________________________________________

Hvem bestemmer træningen? Klubtræner? Centertræner? Morgentræner?

Her er lagt op til et samarbejde og det er et krav, at træningen bliver koordineret mellem klub, morgentrænere og landshold.

____________________________________________________________

Er man sikker på optagelse på Falkonergården, når man er godkendt til TD forlænget uddannelse?

Nej, ikke formelt, men indtil nu er næsten alle TD-godkendte blevet optaget.