Vis valgfagsoversigten
Faget dramatik på EMU
Et valgfag på C-niveau
Målet for undervisningen i dramatik er:
- at du lærer at udtrykke dig selvstændigt og kreativt
- at styrke samarbejdsevner, nærvær, fantasi og kritisk bevidsthed
- at du får viden om teaterets spillestil, teori og historie
- at du bliver god til at udvikle idéer og lave forestillinger
Vi arbejder med praktiske øvelser, improvisationer, dialoger og udvikler kropssproget. Vi arbejder praktisk med egne teaterforestillinger, vi går i teateret, taler med skuespillere og instruktører fra det professionelle teater. Vi arbejder teoretisk med skuespilteorier og 2 perioder fra teaterhistorien.
I løbet af året skal vi producere to forestillinger. Eksamen består af en praktisk del, hvor den sidste forestilling vises samt en individuel teoretisk eksamen.