Engelsk


Vis valgfagsoversigten

Faget engelsk på EMU



Engelsk B 
 
På B-niveau udvikler eleverne deres sproglige færdigheder og evne til at kommunikere og formidle - både mundtligt og skriftligt. Gennem arbejdet med forskellige teksttyper og udtryksformer opnår eleverne viden om Storbritanniens og USAs historie, kultur og samfundsforhold, samt viden om andre engelsksprogede områder. De får desuden en øget forståelse af deres egen identitet og baggrund, bl.a. gennem at behandle trykte og elektroniske tekster ud fra et samfundsmæssigt, kulturelt og historisk perspektiv. Arbejdssproget er som udgangspunkt engelsk. 
 
Engelsk A 
 
På A-niveau arbejdes der med de samme områder som på B-niveau, men på A-niveauet tilføjes desuden følgende: 
 
Eleverne skal lære at forstå forholdsvis komplekst engelsk, samt at udtrykke sig ubesværet, varieret, korrekt og præcist på engelsk om komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen og stilforskelle. I den sproglige analyse skal eleverne kunne beskrive grammatik og stilistik med anvendelse af relevant faglig terminologi, og der arbejdes specifikt med elementer af det engelske sprogs udvikling. I behandlingen af tekster vil det litteraturhistoriske perspektiv blive inddraget, ligesom ældre teksttyper vil indgå i højere grad. Arbejdssproget på A-niveau er helt overvejende engelsk.