Matematik


Vis valgfagsoversigten

Faget matematik på EMU



Valgfag matematik B 
 
I faget matematik på B-niveau arbejdes med, hvordan matematik kan anvendes til at forstå, formulere og behandle problemstillinger inden for forskellige fagområder. 
 
Til dette kræves opstilling og løsning af enkle problemer med matematisk indhold, anvendelser af statistik og sandsynlighedsregning samt opstilling og vurdering af en matematisk model af virkeligheden. 
 
Desuden kræves forståelse af matematiske ræsonnementer og beviser samt fagets rolle i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling. 
 
It-værktøjer anvendes til løsning af givne problemer. 
 
De centrale emner i faget er: formeludtryk, ligninger, statistik, beregninger i vilkårlige trekanter, funktionsbegrebet (herunder bl.a. lineær-, eksponential-, potens- og logaritmefunktion), matematisk model, differentialregning og integralregning. 
 
Faget har både en mundtlig og skriftlig dimension. Der skal løbende udarbejdes skriftlige produkter af større eller mindre omfang, afhængigt af den valgte arbejdsform. 
 
Valgfag matematik A 
 
I faget matematik på A-niveau arbejdes med, hvordan matematik kan anvendes til at forstå, formulere og behandle problemstillinger inden for forskellige fagområder. 
 
Til det formål kræves opstilling og løsning af problemer med matematisk indhold. 
 
Herunder skal mindst to typer anvendelser af statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller behandles. Ligeledes skal differentialligningsmodellers anvendelse, opstilling og løsning indgå. 
 
Desuden kræves forståelse af matematiske ræsonnementer og beviser, samt fagets rolle i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling. Specielt skal undervisningen omfatte et matematik-historisk forløb. 
 
It-værktøjer anvendes til løsning af givne problemer. 
 
De centrale emner i faget er: formeludtryk, ligninger, statistik, geometri (der omfatter trigonometri, vektorer og disses anvendelse i plan- og rumgeometrien), funktionsbegrebet (herunder bl.a. lineær-, eksponential-, potens- og logaritmefunktion), differentialregning, integralregning og visse typer differentialligninger. 
 
Faget har både en mundtlig og skriftlig dimension. Der skal løbende udarbejdes skriftlige produkter af større eller mindre omfang , afhængigt af den valgte arbejdsform.